Roskildes selvforståelse

I løbet af efteråret skal de lægelige specialer fordeles blandt Region Sjællands sygehuse. Roskilde er blevet en udkantskommune i regionen. Det ved vi jo godt. Men det har taget tid at fordøje. Vi fik hverken universitetshospital, hovedsygehuset i regionen. Vi fik heller ikke akutfunktion med fuldt bemandet skadestue 24 timer i døgnet. Vi fik tildelt et nærsygehus ligesom Næstved. Heldigvis har gode kræfter i byen med apoteker Paul Bundgaard i spidsen længe været i gang med at få det bedst mulige ud af situationen.
For det kan da ikke passe, at Roskilde i den grad skal forfordeles? Roskilde, et kulturelt fyrtårn på Sjælland og øerne. Et uddannelsesmæssigt centrum også set på landsbasis. En stærk og velbesøgt handelsby. En provinsby af den gode slags med pragtfuld natur, fjord og byliv. Cigarføringen og selvfølelsen er høj. Det bør da være en selvfølge, at borgerne får den bedst mulige betjening. Det må alle kunne forstå! Men det kunne de altså ikke.

Trætte af at blive talt ned til

Lad os lige stoppe op engang: Fra Klintholm på Vestmøn til Nykøbing Falster Sygehus er der 66 km. Fra Nakskov på Lolland til Nykøbing Falster Sygehus er der 53.7 km. Fra Roskilde til Køge Sygehus er der 23.2 km.
Der er tyndt befolkede områder i vores region, hvor man efter danske forhold bor langt fra det meste. Men i min optik tæller hvert eneste menneske. Min mand og jeg kommer meget på Møn og Lolland-Falster, fordi vi har et fritidshus på Sydsjælland. Dernede er mobildækningen ringe, hvis man da ellers kan få forbindelse. På Lolland er der eksempler på, at folk må gå ud af deres huse og op på en bakketop for at snakke i mobiltelefon. Men det er også områder af landet med stor skønhed og masser af energi til selv at skabe lokale begivenheder. Der er Scene1, Hårbøllehuset og Møn 44. Der er Fuglsang Kunstmuseum. Lys over Lolland. Kirsebærvin fra Frederiksdal. Ost fra Knuthenlund og masser af dejlige æbler. De mange smukke og stolte herregårde på Lolland har gennem århundreder været kulturelle og nyskabende motorer i udviklingen på øerne, og det er de stadig. Der findes en stolthed over egnen hos dem, der bor der, og de er SÅ trætte af at blive talt ned til af alle os andre.
Hvis vi vil have, at de andre i regionen skal lytte til vores behov og ønsker for vores sygehuskapacitet, skal vi lytte til dem og forstå den virkelighed, de lever i. I yderkanterne af vores region er de meget glade for lægeambulancerne, som altid er bemandede med en læge eller en paramediciner. De SKAL i henhold til sygehusplanerne kunne være fremme overalt i regionen på under 15 minutter. Jeg skal hilse og sige af egen erfaring, at det er de også, og de er med til at redde liv. Helikopterbetjeningen er en anden dyr indsats, som giver tryghed ikke mindst i yderområderne.

Brug for saglige argumenter

I Roskilde har vi som mål at få etableret en skadestue på vores sygehus. Sygehusgruppen er blevet rådet til at arbejde for at få flest mulige planlagte operationer til Roskilde sygehus. Det vil betyde, at der er bemanding af læger og andet sundhedspersonale, som er en forudsætning for overhovedet at diskutere med politikerne om at få en skadestue til sygehuset. Hvis Roskilde får en skadestue, hvad siger de så i Næstved? I Næstved kommune bor der 81.803 mennesker. I Næstved by bor 42.588. I Roskilde kommune bor der 85.025. I Roskilde by bor 49.297. Altså blot nogle få tusinde flere i Roskilde by og kommune end i Næstved viser de seneste tal fra kommunernes hjemmesider.
Der sker en rivende teknologisk og videnskabelig udvikling i sundhedsvæsenet i disse år. Ingenting er som det var for bare 5-10 år siden. Der er brug for stærke, saglige og visionære argumenter for netop Roskildes behov i den debat, der vil finde sted de kommende måneder.