Lars Ebbesen har fart på
Der er gang i gulvbranchen for Lars Ebbesen og Næsbjerg Gulve. Nu har han åbnet butik i Skjern
I dag er der reception i Næsbjerg Gulves nye butik i Skjern. Tirsdag åbner så den nye butik så og fremover kan man kigge indenfor i butikken i Østergade 19 hver tirsdag og fredag fra klokken 14-17.30.
”Der er flere grunde til at jeg har åbnet i Skjern,” fortæller Lars Ebbesen.
”Jeg har i en del år sagt, at en dag ville jeg gerne åbne butik i Skjern, da der her er et marked for den måde, jeg driver firma på,” tilføjer han.
Næsbjerg Gulve er blandt andet blevet kontaktet af en boligforening og et tømrer firma, men da de helst vil benytte lokale firmaer, har Lars Ebbesen besluttet sig for, at starte en afdeling i Skjern.
Succes i forvejen
I forvejen har firmaet stor succes i Billund med servicering af huse og lejligheder i Lalandia samt et samarbejde med en boligforening. Også butikken i Varde har stor succes.
”Jeg har ansat en mand til at køre i Skjern området og han vil lave alt det, vi også laver i Billund og Varde, nemlig tæpper og vinyler samt afslibning af trægulve og nye trægulve," fortæller Lars Ebbesen.
"Butikken vil også have afpassede tæpper at byde på. Derudover laver vi også en del erhvervs opgaver, med blandt andet linoleum – men også med Wicanders gulve som både hos private og til erhvervs og butiks brug er blevet et virkeligt populært produkt,” slutter Lars Ebbesen.