Fortsæt til indhold

På lørdag rocker Stevning

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

På lørdag den 6. juni er der igen og for syvende gang Stevning Musik-Festival med amatørbands fra nær og fjern.
Sidste år var der omkring 1.000 besøgende, og da vejrudsigten tegner lovende, så forventer man mindst det samme antal i år.
Festivalen er bestemt ikke kun er for de lokale. Alle er velkommen til rundt regnet ti timer med musik, mad og drikke samt aktiviteter for børnene.
Det hele starter kl. 13 og slutter omkring 23-24 tiden, I alt otte bands står i mellemtiden for hver cirka en times musik. Det er Dania Mania, Ace-café, 80 Proof, Sixpack Bluesband, Blue Bazement, Orange Delight, Strange Interference og 2nd Hand.
Dertil kommer Teenspring fra Broballe Idrætsforening, ansigtsmaling, ballondyr, slå søm i træplanke, lykkehjul, fiskedam og hoppeborg.
Det hele foregår ved Stevning Kulturhus på skolevænget, hvor der er gratis adgang.

(Privatfoto)
(Privatfoto)