En dagplejedag i musikkens tegn
Af Svend Mikael Larsen
Dagplejernes dag blev i Gråsten markeret med en festlig dag i musikkens tegn.
Det var Musikdagplejerne fra Gråsten, som havde arrangeret en dag i hallen for alle dagplejere i området. I alt 18 dagplejere med deres dagplejebørn plus to gæstedagplejere deltog i løjerne. På den måde var cirka 70 børn samlet.
Der var sponsoreret boller fra Bageriet Kock, og sidst på formiddagen var der stor kagemand, som var sponsoreret af Super Brugsen Gråsten.
Derudover blev der sunget, danset, hoppet og løbet i flere timer, så da turen gik hjemad, var det med en barnevogn fyldt med trætte børn.