Fortsæt til indhold

Hyggesnak hos Mie

Jesper Petersen havde blomster med til sin "facebook-følger" nummer 5000

Arkiv
Peter Rasmussen

I vore tider spiller de såkaldte sociale medier en stor rolle i hverdagen. Og ikke mindst i valgkampen kan man se styrken i de nye kommunikationsmidler.
Én af de kandidater, der flittigt bruger sociale medier er Jesper Petersen fra Socialdemokraterne. Han er flittigt på facebook og twitter, og har tag i en masse mennesker, som han xdeler informationer og holdninger med.
Forleden passerede han så det magiske tal - 5.000 - Følgere på sin facebookprofil, og besluttede at det skulle fejres midt i valgtravlheden. Følgeren, der lige præcis har nummer 5.000 var Mie Benkjær fra Gyvelvej i Vojens.
Med en flot buket blomster i den ene hånd inviterede Jesper Petersen sig på en kop kaffe, og så kunne Mie og ægtemanden Helge få sig en solosnak med folketingskandidaten.