Grundloven i Roskilde
PÅ FREDAG DEN 5. JUNI fejrer vi en vigtig mærkedag i landets og Roskildes historie. Bortset fra at Danmark for 30 år siden spillede sin bedste fodboldlandskamp nogensinde og slog Sovjetunionen 4-2 i den gamle Idrætspark med Preben Elkjær, Michael Laudrup og Morten Olsen i spidsen, er det trods alt endnu vigtigere, at vi for 166 år siden fik vores første frie forfatning i Grundloven fra 1849.
Til daglig tænker vi nok ikke så meget over, hvor stor betydning det faktisk har, at vi kan sige vores mening, tro på det ene eller det andet, og at vi selv vælger styret i vores land og by. Men så kan man bare tale et øjeblik med de flygtninge, der i øjeblikket kommer hertil, fordi de er tvunget væk fra deres hjem af krig, forfølgelse og diktatur.
ROSKILDES NAVNKUNDIGE JOURNALIST Arne Jensen, som jeg havde den store fornøjelse at arbejde sammen med i en række år, fortalte ofte om, hvordan han som ung reporter tilbage i 1950'erne skulle skrive om grundlovs-møderne i Hertha-dalen.
Her kom tusinder af mennesker for eksempelvis at høre på den radikale leder undervisningsminister Jørgen Jørgensen fra Lejre eller Dagbladets Roskilde- redaktør Henry Christensen, der også nåede at blive landbrugsminister for Venstre 1970-71.
SÅ MANGE KOMMER IKKE mere, men derfor er Grundloven ikke blevet mindre vigtig. Når folk nu ikke møder personligt frem for at lytte, bliver det til gengæld endnu vigtigere, at f.eks. Roskilde Avis skriver om, hvad de lokale folkevalgte i vores område siger og gør.
Roskilde spillede faktisk en meget vigtig rolle, da landets første frie forfatning fra juni 1849 blev til, og det er også værd at huske på denne dag.
EN LÆRER PÅ ROSKILDE KATEDRALSKOLE, Johannes Hage, fortjener at blive mindet udover, hvad hans store men anonyme gravsten på Gråbrødre Kirkegård lægger op til. Han stiftede Roskilde Sparekasse, der skulle sætte gang i domkirkebyens økonomi på en anderledes aktiv måde, end den uduelige enevældige regering gjorde efter hans mening.
Endnu i dag er bankdirektør Torben Stevold glad for at vise rundt i de gamle middelalderlige kældre ved Algade, hvor Hages minde stadig holdes i hævd.
HAGE FRA ROSKILDE var nemlig en af de første og vigtigste forkæmpere for det danske demokrati. Han blev meget påvirket af den anden franske revolution i 1830, hvor de genindsatte enevældige Bourbon-konger endelig blev smidt ud. I Danmark blev han fra 1834 redaktør for avisen 'Fædrelandet', der spillede en stor rolle for indførelsen af demokratiet i 1849.
Hage kritiserede de uduelige enevældige monarker i Europa, og det blev for meget for Danmarks Frederik den 6., så han gav ham skriveforbud i 1837. Året efter begik denne demokratiets stridsmand og stifter af byens største pengeinstitut selvmord, syg og nedkørt.
STÆNDERTORVET HEDDER BYENS CENTRALE PLADS, som snart er helt renoveret. Den er opkaldt efter forsamlingen, der mødtes i det kongelige gule palæ fra 1831 til 1848 med repræsentanter for de forskellige sociale klasser på Øerne.
Selv om forsamlingen kun var rådgivende for den enevældige konge, fik den alligevel stor betydning og fungerede reelt som en forløber for indførelsen af det nuværende demokrati.
GREVEN AF LEDREBORG, der som ejer af det gamle stamhus og flotte barokslot vest for Roskilde, var et symbol på adelens og godsejerens store magt, blev paradoksalt nok en vigtig skikkelse ved indførelse af parlamentarisme – flertalsstyre. Han repræsenterede det store flertal fra bøndernes parti Venstre, der i starten af 1900-tallet overtog magten fra de fine og fornemme klasser. Han nåede endda at blive statsminister.
Mange andre dygtige Roskilde-folk har gennem årene også været med til at udvikle og sikre vores demokrati, som vi nu kan fejre på fredag. Så på den måde findes der meget dybe rødder for:
GRUNDLOVEN I ROSKILDE.