Fortsæt til indhold

"Jeg er jo ikke vant til at pudse fliser"

Traditionen tro blev Årets By-flisen pudset på Kulturnatten

Arkiv
Arkiv

Da Årets Vardenser, Varde Sommerlandslaug ved formand Finn Christensen, skulle ned på knæene iført handsker, pudseklud og Brasso for at pudse Årets By-flisen på Torvet, var der både et 40 års og et 10 års jubilæum at fejre.
I år er det nemlig 40 års siden, at Varde i maj 1975 blev udnævnt til Årets By, hvor flisen under stor festivitas blev placeret på Skansen.
"Derfor kan det ikke passe bedre, at Kulturnatten i år var placeret i maj, så vi næsten ramte datoen for udnævnelsen," fortæller en af Årets Vardensere, Ole F. Gudmundsen.
Flisen blev flyttet hen på Torvet foran det gamle rådhus i 2005 i forbindelse med den første renovering af torvebelægningen, og den kan således fejre sit 10 års jubilæum på pladsen lige ved siden af statuen af Frederik den 7.
Flisepudsningen og festligholdelsen af 40 + 10 års-jubilæet blevindledes med afsyngning af flisepudsersangen, hvorefter Finn Christensen pudsefr flisen, mens de øvrige Årets Vardensere kom med gode råd og opmuntrende tilråb.