Fortsæt til indhold

Ræs og regnbyger

Roskilde Rings Jubilæumsløb kom fra start i fuld fart trods besværlige vejrguder

Arkiv
Arkiv

Motorbrøl, udstødningsrøg og duften af benzin flød igennem Domkirkebyens gader i forbindelse med Roskilde Ring Jubilæumsløb.
Folkene bag det store ræs havde stykket en 1.170 meter lang bane sammen, hvor arrangementets deltager kunne få tilfredsstillet deres indre fartdjævel.
Jubilæumsløbet havde en særlig opbygning, for selvom der på den ene side var tale om et ordinært bilræs, var det ikke nødvendigt at være topprofessionel for at få lov til at prøve kræfter med banen.
Arrangementet var bygget således op, at der var mulighed for at tilmelde historiske biler af forskellig art, hvis de og føreren opfyldte nogle særlige krav.
På den måde fik man et meget bredt felt af biler, der talte alt fra køretøjer, der af udseende havde passet fint i et rally, til biler, som mest lignede go-karts.

Fart i tre cifre

Uanset hvordan bilerne så ud, forhindrede det ikke deres førere i at trykke speederen godt i bund.
Da Roskilde Avis var forbi, var man i gang med tidstagning, hvor der kun måtte køre en enkelt bil rundt på banen af gangen.
Her var det tydeligt, at deltagerne havde svært ved at tøjle deres utålmodighed, for mens de omkring det gamle gasværk på Vindeboder holdt i kø for at komme op til startlinjen, fik fartpedalen nogle tryk.
Derfor var der også ekstramegen røg og motorvrælen i området, selvom det ikke førte til noget.
Ude på banen forstod deltagerne dog også at trykke på speederen.
Morgenens gennemsnitfart lå på lige under 100 km/t, selvom banen var våd på grund af regn og bød på en række skarpe sving og hjørner.
hw

Tålmodigheden var presset, mens deltagere sad og ventede på at kunne komme ud på banen.