Fortsæt til indhold

Køge Museums Venner er her stadig ...

Kirkebesøg i Herfølge kirke søndag den 7. juni

Arkiv
Arkiv

HERFØLGE: Lørdag den 20. juni lukker Køge Museum op igen. Det har man i Køge Museums Venner glædet sig til længe.
- Det betyder dog ikke at vi ikke har noget at byde vores medlemmer og andre interesserede på. Der har de seneste år bl.a. været besøg i en af egnens kirker. I år er turen kommet til Herfølge kirke. Denne kirke besøger vi søndag den 7. juni kl. 14.30. Her kan du møde op og overvære fortællingen om kirken og nogle af dens præster, fortæller Marie Holst der er formand for Køge Museums Venner.
Det er Marie Holst der fortæller om Herfølge kirke denne søndag eftermiddag.
- Det vil naturligvis handle om kirken og dens inventar, men også om den berømte ”jordemoderstol” der måske har været anvendt af en helt anden person. Det kunne også være interessant at finde ud af hvem ”tårngiveren” var, fortæller Marie Holst.
Der vil også blive fortalt lidt om enkelte af kirkens præster, der har boet i Sjællands største præstegård. Noget om hvordan præsterne fik deres løn og hvorfor præsten i Herfølge tjente så meget. Den måde præsterne fik deres løn på tidligere, fik stor betydning for hvorfor enevældens love stadig var gældende for kirken til 50 år efter grundloven indførelse i 1859.
- I Danmark har vi noget helt særligt i vore kirker. Et kirkeskib. En skibsmodel hængt op i kirkerummer. I Herfølge er det en model af ”Dannebroge”, der sprang i luften i Køge Bugt i 1710. Da det er hovedemnet for det nyåbnede Køge Museum, vil vi lige vende den begivenhed også, oplyser Marie Holst.
I Herfølge gør man i disse år meget ud at kirkegården, men hvorfor er det blevet jorden rundt om kirkerne, der blev gravpladsen i sognet?
Der er med andre ord meget at fortælle om, når det drejer sig om vores gamle kirker. Kom og lyt og se og spørg.
pm