Vi skal ‘forstyrre’ med det uventede!
Sædvanligvis bliver det mødt med stor begejstring, når jeg fortæller, at vi bygger en højskole fra grunden i Roskilde med Roskilde Festival som initiativtager. Langt de fleste kan se den åbenlyse forbindelse mellem en højskole og festivalens humanitære fokus samt mangeårige arbejde med frivillighed. Og det giver da også ualmindelig god mening! For ved at understøtte etableringen af en højskole lever Roskilde Festival ikke alene op til sit formål, den indfrier også sin vision om at medvirke til at udvikle åbne, legende og socialt engagerede mennesker samt at lade centrale elementer fra festivalen strække sig over hele året. Visionen om åbne, legende og sociale mennesker kan langt de fleste højskolefolk tilslutte sig, og visionen danner et smukt afsæt i arbejdet med at definere et selvstændigt formål for Roskilde Festival Højskole. Det kan nemlig kun blive et afsæt, da højskolen etableres som selvejende institution under højskoleloven med sit eget skolegrundlag, der skal godkendes efter alle kunstens regler af Kulturministeriet. Derfor arbejder vi løbende på at ”oversætte” festival til skole, så vi om et par år kan lægge fra land med en vision, der ikke kun supplerer festivalens på bedste vis, men som også opererer i et eget (ud)dannelsesfelt. Det ekstrakt, vi har udvundet i oversættelsesprocessen, har senest ført til et selvstændigt formål, der er blevet vedtaget af højskolens skolekreds på generalforsamlingen den 21. april i år.
Ærefrygtindgydende opgave
Som ny højskole, der indlemmes i en folkeoplysnings- og skoletradition, som er enestående for Danmark og med en af Danmarks største kulturbegivenheder i ryggen, er det vores pligt at definere et formål, der udfylder et tomrum i tiden, og som peger mere frem end tilbage. Det er i sig selv en ærefrygtindgydende opgave, som vi nødvendigvis må påtage os ved både at udfordre og respektere det eksisterende. Herunder respekterer vi, at vi lever i et videnssamfund, men vi anerkender ikke den præmis, at samfundet er båret på viden alene. Der skal noget mere til, og højskolens opgave er en anden end den, der er defineret i det ordinære uddannelsessystem, hvor viden i langt højere grad end før er målet i sig selv. Vi har som højskole, og ikke mindst som festivalhøjskole, en forpligtigelse til at udstikke en retning for vores elever med fællesskabet som pejlemærke, og samtidig åbne for nye forståelsesrammer og horisonter hos den enkelte, der skal ’forstyrres’ med det uventede, velvidende at ny erfaring og læring opstår der, hvor det velkendte møder det ukendte. Opgaven er dermed dannelse gennem selvoverskridelse mod noget større, og i højskolens tilfælde mod det værdiskabende fællesskab, der ikke bare binder begivenheden Roskilde Festival sammen, men hele vores samfund. Det har højskolens bestyrelse og skolekreds valgt at formulere i tre gensidigt forbundne afsnit, der til sammen udgør højskolens formål, og som hermed afrunder denne uges klumme.
Menneske og fællesskab
Vi vil med skolens fag og i skolens dagligdag skabe rum til fordybelse og inspirere mennesker til at handle og til at virkeliggøre ideer og drømme sammen med andre. Vi vil fremelske skabertrang, dyrke den kritiske sans og evnen til at ytre sig i et levende fællesskab, med det formål at gøre mennesker i stand til at række ud over sige selv og skabe gyldig værdi for andre.
Menneske og samfund
Vi vil inspirere mennesker til humanitært, socialt og frivilligt engagement og motivere til handling og aktiv deltagelse i samfundet. Vi vil udforske virkeligheden, indgå i nye relationer og dyrke det ligeværdige og levende samspil mellem forskellige livssyn.
Menneske og verden
Vi vil åbne os ydmygt mod verden og dens mangfoldighed og invitere det ukendte indenfor. I mødet med det anderledes vil vi styrke bevidstheden om det fælles og det, der rækker ud over mennesket selv. Rødt citat “Som ny højskole, der indlemmes i en folkeoplysnings- og skoletradition, som er enestående for Danmark og med en af Danmarks største kulturbegivenheder i ryggen, er det vores pligt at definere et formål, der udfylder et tomrum i tiden, og som peger mere frem end tilbage.”