Fortsæt til indhold

Tænkepauser får prisen for årets innovation

Arkiv
Arkiv

HÆDER: Forleden modtog Aarhus Universitetsforlag der udgiver den lille kloge serie ”Tænkepauser”, Blixenprisen for årets innovation.
- Det er fantastisk at være med til at brede dansk forskning ud til helt almindelige mennesker, som det er sket med de populære Tænkepauser, hvor forskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden i ”nedkogt fond med let tilgængelig dybde”, fortæller bibliotekar Randi Drejsig Petersen, der sammen med sin kollega Janet Wilhjelm har været værter for en række Tænkepauser-foredrag på Køge Bibliotek.
Siden 2012 har Køge Bibliotek afholdt Tænkepauser-foredrag og interessen for at blive klogere på nye forskningsområder har været stor. Mange deltager uanset emnet, for med Tænkepauser er det centrale: nysgerrighed og begejstring for viden.
– Fælles for alle Tænkepauser er at forskerne er dedikeret til deres fag og at de brænder for at formidle deres viden. De vil meget gerne i dialog med publikum. Derfor er der altid afsat tid til debat og ofte bliver pausen også brugt til at uddybe pointerne.
Køge Bibliotek afholder igen til efteråret Tænkepauser.
– Vi får bl.a. besøg af Professor Michael bang Petersen der skal forsøge at forklare os om de bevæggrunde for politisk stillingtagen som vores forfædres livsbetingelser har efterladt i vores hjerne. Og ph.d. Mette Frisk Jensen vil indvie os i danske korruptionssager som hun har gravet frem fra Rigsarkivet, fortæller bibliotekar Randi Drejsig Petersen der er vært ved Tænkepauser i Køge.
Alle deltagere får bogen der er knyttet til foredraget. Tidligere
Tænkepauser-bøger kan selvfølgelig lånes på biblioteket eller høres som lydbog på ereolen.dk.
Kommende Tænkepauser på Køge Bibliotek:
Mandag 28. september Tænkepauser om universet.
Tirsdag 27. oktober Tænkepauser om korruption.
Onsdag 25. november Tænkepauser om politik.
Tirsdag 15. december Tænkepauser om tro.
- Lige så snart billetterne til de kommende Tænkepauser-foredrag sættes til salg får alle der abonnerer på KøgeBibliotekernes nyhedsbrev besked og vi søger løbende for at markedsføre foredragene. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet via KøgeBibliotekernes hjemmeside eller på bibliotekerne i Køge Kommune, siger Randi Drejsig Petersen.
pm