”Kan det nu passe, at vi spiser rugbrød, fordi det smager godt?”

UDVEKSLING: Ægteparret Per og Annica Henriksen havde længe gået og overvejet, om de skulle åbne døren til deres hjem for en udvekslingsstudent. Hvad nu, hvis kemien ikke er der? Hvor meget overskud, skal man have?
Familien Henriksen, Per og Annica samt datteren Louise, valgte dog at rydde spekulationer som disse ad vejen, og i sommeren 2011 flyttede den dengang 17-årige Jamie Catherin fra staten New York ind i deres hjem i Strøby Egede.
- Jeg har fået en amerikansk datter, siger Per Henriksen uden at tøve, når han blive spurgt om, hvad han har fået ud af oplevelsen som værtsfar.
Familiens kontakt til Jamie Catherin lever nemlig stadig i bedste velgående. Jamie har været på besøg hos familien hver jul, og Per, Annica og Louise tog selv turen til staterne sidste sommer for at besøge Jamie og hendes familie i USA.
Som enebarn har det måske især betydet meget for Per og Annicas ”rigtige” datter Louise, som har fået en søster for livet.
- Da mine forældre fortalte om udveksling i starten, troede jeg, det betød, at vi skulle bytte familier – altså så jeg skulle derover, fortæller Louise med et grin.
Der var dog med stor lettelse og glæde, da det gik op for den dengang 11-årige Louise, at det bare var Jamie, der skulle flytte ind hos familien i Danmark.
På trods af lidt sprogvanskeligheder i begyndelsen, blev Jamie hurtigt en fuldstændig integreret del af familien. Hun lærte at kommunikere på dansk i løbet af få måneder og fik endda et imponerende 12-tal til en dansk eksamen på Køge Gymnasium, hvor hun gik.
- Til sidst begyndte vi faktisk at småskændes lidt, helt ligesom rigtige søskende, fortæller den i dag 14-årige Louise, der ligeledes fik forbedret sit engelske markant og desuden har fået blod på tanden og selv planlægger at tage på udveksling, når hun bliver gammel nok.
Udveksling både til og fra Danmark blive organiseret af foreningen YFU Danmark, hvor alt arbejde hovedsageligt udføres af frivillige, der sørger for, at udveksling bliver en god og rar oplevelse både for værtsfamilien og studenten.

Når der sættes spørgsmålstegn

Som værtsfamilie lukker man et helt fremmed menneske fra en anden verden ind i sit hjem. Det kan måske virke lidt skræmmende for nogen, men ifølge familien Henriksen er det netop kulturforskelle, der er gør det interessant.
- Det mest givende er, at man får sat spørgsmålstegn ved ens egen hverdag og kultur. Alle de små ting vi gør, som vi ikke tænker over, bliver vi pludselig opmærksomme på, og det er meget interessant, understreger Annica Henriksen og fortsætter med et stort smil:
- Vi kan eksempelvis godt finde på at få rugbrød til aftensmad. Det kunne Jamie slet ikke forstå - hun hader virkelig rugbrød. Hun spurgte en dag helt alvorligt, da Louise og en veninde spiste frokost, ”om det nu virkelig kunne passe, at de spiser rugbrød, fordi de synes, at det smager godt”.

Spring ud i det

En dagligdag som værtsfamilie fungerer præcis som dagligdagen i enhver anden familie, og der kræves ikke særlige egenskaber for at blive en god værtsfamilie.
Værtsforældre kan have fuldtidsarbejde, kan være enlige forældre, kan være forældre til små børn eller slet ikke have børn.
Per og Annica Henriksen har da også kun én, klar opfordring, hvis man går og er i tvivl, hvorvidt man skal springe ud i det eller ej:
- Bare gør det! Man skal ikke leve op til en helt masse, man skal blot være parat til at give noget af sig selv, at åbne sit hjerte, og så vil man få en helt masse igen. Vi lukkede Jamie ind i vores hjerte, og hun er 100 procent blevet en del af familien.