Spillerne bør tage et kig i spejlet

Vurdering En udesejr på 1-0 i sæsonens sidste kamp i Brøndby, 33 runder spillet og EfB endte med en 8. plads i Superligaen. Godkendt? Tjaaa, bum bum, det er det vel.

Godt nok var målsætningen inden sæsonen en plads i top seks, men når man redder livet i næstsidste spillerunde med en overtidsscoring mod FC Vestsjælland, så må det vel i grunden siges at være godkendt. Men selv om tabellen viser, at EfB endte med en 8. plads, så er det jo sådan med statistik, at det ofte kan bevise alt, undtagen sandheden. For der ligger jo hulens meget mere bag EfB's sæson end 8. pladsen.

Der er vel reelt to måder at anskue det på. En EfB sæson på det jævne, som på mange måder blev lige ved og næsten. Og en sæson, hvor man har skuffet på så mange parametre, at det har gjort ondt helt ned i lilletåen, hvis man bløder blåt. Og her tænker jeg ikke på de kongelige.

En skuffende sæson

Lad os lægge ud med den første betragtning. EfB ender på en 8. plads med en erklæret målsætning om en plads i top seks inden sæsonstart. Vel ikke helt godt, men vel heller ikke helt ved siden af. Man spiller sig trods alt frem til semifinalen i Pokalturneringen, og var endog meget tæt på igen at sende utallige busser med fans til endnu en festdag i Parken.

Man fik igen millioner på kontoen i form af store spillersalg. Man er priviligeret med en enorm tilskueropbakning (over 7.000 i snit). Og man er den næstmest scorende klub i ligaen i denne sæson.

Det er vel alt i alt ikke så skidt igen? Tjooh, rører vi lige endnu en tur rundt i statistik-gryden, så kan vi jo passende citere Uffe Ellemann Jensen, der sagde, at 'statistik er ligesom en bikini - den viser meget, men skjuler det væsentligste.'

For ser man bort fra de kolde facts, så er det jo på mange måder et helt andet billede, vi sidder tilbage med. Vi sidder ærlig talt tilbage med en sæson præget af skuffelser.

Det er altid nemt at være mandagstræner, ekspert og andet fint, når man ikke selv sidder med ansvaret. Men der er også tider, hvor det er på sin plads at konstatere, at det ganske enkelt bare ikke var godt nok. Og det var der altså ting, som ikke var i den forgangne sæson.

Indkøb ikke gode nok

Det er helt okay at sælge ud af arvesølvet, for som jeg tidligere har plæderet for i denne avis, så er og bliver EfB en udviklingsklub. At tro andet er ganske enkelt naivt.

Men når man så vælger at sælge ud, som man gør, så sætter det altså krav om, at man køber tilsvarende godt ind. Det har ganske enkelt ikke været tilfældet.

Almebäck er slet ikke i nærheden af at have Eddi Gomes' niveau. Erik Friberg skulle være den store kreatør på midtbanen, men har været alt, alt for svingende og vel reelt ikke bedre end hverken HH eller Jeppe Andersen. Kevin Mensah har gjort, hvad man kunne forvente, men man må bare konstatere, at der endnu er meget lang vej op til Jacob Ankersens niveau. Og endelig er der Daniel Larsson, der - da han endelig kommer i form - løber, slider, slæber og så ikke så meget mere. Èn eller anden synes at have hvisket til manden, at han ikke skal skyde på mål, selv om det faktisk er det, han er med for.
Alt i alt må man bare konstatere, at der tidligere er lavet bedre scouting-arbejde i EfB.

Det er heller ikke godt nok, at så mange spillere i løbet af en halvsæson kan falde så meget i niveau. Det begyndte ellers fint efter vinterpausen mod Silkeborg og FCK, men siden er bundniveauet hos nogle spillere simpelthen faldet til noget nær det uacceptable. Det kan vel heller ikke passe, at vi skal helt frem til den sidste kamp, før holdet for alvor tør spille frigjort?

Og endelig må man bare konstatere, at det i en liga med Silkeborg, der allerede ved juletid havde givet op, FC Vestsjælland, SønderjyskE og Hobro simpelthen ikke er godt nok, at der i næstsidste runde blot skulle nogle få uheldige omstændigheder til, førend EfB var i meget, meget overhængende fare for at ryge ud af Superligaen. Med et hold, der vel aldrig måtte komme i den fare.

Tog man det seriøst nok?

Der er med andre ord grund til de panderynker, som Søren Poulsen, Niels Erik Søndergård og Niels Frederiksen bør have erhvervet sig i denne sæson. Der er grund til, at man tager tingene endog meget alvorligt.
Og der er grund til, at man får kigget seriøst på truppens sammensætning i forhold til den måde, man gerne vil spille fodbold på.

Sommerferien må således vente en stund for ledelsen, mens spillerne passende kan tage et alvorligt kig i spejlet, når de står på hotelværelset og nyder ferien.

Her må hver og én spørge sig selv, om de leverede godt nok i år? Om de kan være deres egen indsats bekendt over for klub og fans? Om de i tide tog det seriøst nok, da det begyndte at spidse til? Om indstillingen var, hvor den burde være? Om de vitterligt løb den ekstra meter for sidemanden? Om de reelt kæmpede nok for den blå og hvide trøje?

Under alle omstændigheder er ferien dem vel undt, for om kort tid går det løs igen. Og der forventer klub, sponsorer, by, opland og ikke mindst fans at se et helt andet EfB hold end det, der i næstsidste runde fik reddet endnu en Superligasæson med en overtidsscoring mod bundholdet fra vestsjælland...