Kor synger rock og pop på Epos
Arkiv
Det rytmiske kor Vocalicious kommer til Sønderjylland på et yderst sjældent besøg.
Korets 30 sangere leverer flerstemmige versioner af velkendte sange, der spænder bredt i genre, fra Coldplay til sange fra Chess, over David Bowie til Destinys Child.
Koret besøger Sønderborg som en del af en Jyllandsturne, der inkluderer koncert med Thomas Eje, det traditionsrige Grundlovsarrangement i Hvide Sande, samt forskellige flashmobs i Sønderborg city.
Koret ledes af den gamle Sønderborg-dreng, Mads Granum, som i øvrigt er bror til den nye forstander på Danebod, Mathias Granum.
Koncerten foregår på Epos på Danebod i Fynshav lørdag 6. juni kl. 20.00.
Indtægterne går ubeskåret til den nye efterskole Epos.