Nichlas modtog flest stemmer
Rune Weitling
Maj måneds kategori i Lokalavisen og Fotograf Anjas Fotokonkurrence havde titlen 'konfirmander'.
Det var som vanligt en ganske populær kategori, og der er kommet hundredvis af mails og breve ind til redaktionen. Alle deltagere har fået rigtig mange stemmer, men da redaktionens blæksprutte mandag morgen havde gennemgået alle mails og breve, stod det klart, at det blev Nichlas Christiansen, der var månedens vinder.
Han løb derfor med præmien på ét stk. 27 x 34,5 lamineret billede til en værdi af 1.198 kroner.
Vi er allerede i gang med juni måneds kategori, der er børn/babyer i alderen 0-3 måneder.
Husk at det er gratis at blive fotograferet i forbindelse med konkurrencen, så har du et ønske om et flot baby-billede, er der her en super mulighed.