Brugte gummiged til at bryde ind i et lager
Arkiv
Søndag nat, cirka klokken et, blev der begået indbrud på et lager på Bugattivej, og fremgangsmåden var noget speciel, for først stjal nogle tyve en gummiged hos en virksomhed på Ulvevænget, kørte så til Bugattivej (begge veje ligger i erhvervsområdet i Vinding) og brugte gummigeden til at bryde gennem et hul i muren.
Tyvene formåede at stikke af med et ukendt antal kasser, som forventes at indeholde cigaretter.
Hos Sydøstjyllands Politi er man meget interesseret at høre fra eventuelle vidner, der har set en gummiged i aktion i Vinding omkring midnat og en times tid frem.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.