Lions holder anderæs i Nordborg
Arkiv
I forbindelse med Nordals Musikfestival afholder Lions Club Als Nørherred fredag, den 12. juni og lørdag den 13. juni et Anderæs i kanalen ved Luffes Plads.
De sidste to år var denne aktivitet en meget stor succes, og igen i år sælger klubbens medlemmer små, nummererede røde ænder for kr. 25 stykket og kl. 15.00, 17.00 og 19.00 hældes solgte ænder i kanalen, der er forsynet med en del forhindringer. Første and i mål vinder 1.000 kroner.
Overskuddet går til Lions humanitære arbejde for samfundet svage og handicappede både lokalt og internationalt. Blandt andet yder klubben julehjælp og tilskud til lokale aktiviteter.