Socialdemokraterne stillede skoene i Fredericia
Af Lars Saugbjerg
Socialdemokraternes lokale folketingskandidat, John Nyborg, var onsdag i aktion på Ryes Plads ved Jobcenter Fredericia, hvor han stillede en lang række sko op.
“Det her er en kampagne, hvor jeg sætter fokus på, at vi har brug for lokale arbejdspladser. Og hvis Venstre får magten - og kører nulvækst - så kommer der en lang kø foran jobcenteret. Det vil jeg vise med skoene her. Uanset hvordan vi vender og drejer det, har regeringen skabt en masse arbejdspladser. Det er vi stolte af - og den vækst skulle gerne fortsætte,” lød det fra John Nyborg inden han samlede skoene sammen - og pakkede dem i plastikposer.
“Jeg har lånt dem af partiets medlemmer og familiemedlemmer. Jeg håber, at jeg får dem stillet rigtigt tilbage...”