Fortsæt til indhold

Folkeskolen bliver en succes

Forandring tager tid - derfor har vi fået tre år til at gennemføre reformen, skriver udvalgsformand

Arkiv
Claus Larsen

formand for Skole- og Børneudvalget
Vi er i gang med Danmarkshistoriens største reform af den danske folkeskole. Skolereformen har samlet erfaringerne fra skolernes mange forsøg med fagene og den tilgængelige viden om læring. Den har sat en ny ramme og nye mål for vores fælles folkeskole, solidt forankret i et bredt politisk flertal i Folketinget.
Der er ingen tvivl om, at en forandring af de dimensioner stiller store krav til både ledere, lærere, pædagogiske medarbejdere og børn. Forandring tager tid, og det skal vi have respekt for. Det er derfor, vi har fået tre år til at gennemføre hele reformen.
Endnu er vi kun i det første år. Desværre har der været en tendens til at lede efter håret i suppen – der, hvor det ikke fungerer optimalt endnu. Jeg vil slet ikke foregøgle, at alt er på plads eller skjule, at der er områder, hvor vi ikke er i mål. Selvfølgelig er der det. Men det er synd, hvis det kommer til at skygge over de mange positive forandringer i skolen, som vil give reformen den succes, den fortjener.

Fem gode grunde

For skolereformen bliver en succes. Det er der mange gode grunde til – her er fem af dem:

1. Eleverne skal bevæge sig mere i skoletiden. Bevægelse er vigtig, både for helbred og læring. Skolereformen giver børnene i gennemsnit 45 minutters bevægelse hver dag. Det kan gøres på mange måder. Nogle skoler kombinerer bevægelse og faglig indlæring, fx ved at lade eleverne hoppe tabeller. Andre har inviteret egnsteatret Åben Dans til at sætte skub i eleverne.

2. Mere dansk og matematik - to fag, som vi ved, har stor betydning, også for læringen i andre fag. Det behøver ikke være kedeligt. Skolereformen stiller større krav om at koble teori og praksis. Det kan fx ske ved at flytte matematikken ud i skolegården og beregne geometriske genstande i det fri.

3. Tidligere fremmedsprog. Vi er afhængige af andre i en verden, der bliver stadig mere globaliseret. Med skolereformen lærer eleverne fremmedsprog tidligere. De små har engelsk allerede fra første klasse - og de kan lide det, lyder det fra skolerne.

4. Alle skal blive så dygtige, de kan – uanset deres sociale baggrund. Det er et af reformens hovedmål. Børn er forskellige og lærer ikke ens. Skolen skal have tilbud til dem alle, både til dem, der fordyber sig i fagene, og til dem, der har behov for at arbejde med hænderne for at lære. Og alle skal havehjælp og støtte i skolen til at dygtiggøre sig – også til deres lektier, så deres resultater ikke bestemmes af deres sociale baggrund.

5. Den åbne skole. Skolereformen vil gøre skellet mellem skole og samfund, mellem teori og praksis, mindre. På mange af kommunens skoler er Danske Bank F.eks. rykket ind på 8. klasses skema for at lære eleverne om finansiel forståelse i faget matematik. Vi samler de gode samarbejder og eksempler på en platform på kommunens hjemmeside, så alle lærere kan hente inspiration til, hvordan de kan koble deres undervisning tættere til samfundet udenfor.

Flere løft på én gang

Er det nyt? Måske ikke det enkelte punkt, isoleret set. Men det vigtige er, at vi har fået en samlet reform, som skal løfte folkeskolen på mange områder på én gang. Det faglige løft skal gå hånd i hånd med bedre trivsel, og her glæder jeg mig over, at en dugfrisk undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at eleverne i Roskilde Kommunes skoler trives bedre end landsgennemsnittet.
Foran børnene venter mange år i uddannelsessystemet. Folkeskoleårene er ekstremt vigtige, fordi de er fundamentet, børnene skal stå på. Men vi har også et ansvar for, at børnene kommer godt videre til ungdomsuddannelserne.
Byrådets udvalg for Folkeskolereformen, som borgmesteren står i spidsen for, har derfor opstillet en strategi for, hvordan vi kan hjælpe børnene igennem de kritiske overgange. Her udnytter vi udvalgets brede kompetence, for udvalget består ikke blot af byrådsmedlemmer, men har også medlemmer fra dagtilbud, skoler (både leder, lærer og elev), klubber, forskning, erhvervslivet og fritidsområdet.
Hovedstrategien er at samarbejde om længere forløb i overgangene og udvikle fælles faglige metoder, så de unge oplever kontinuitet og sammenhæng.
Der er alt i alt rigtig mange gode initiativer i gang. Reformen er i sit første år, og mange løsninger skal findes og udvikles hen ad vejen. Det er svært og udfordrende, men det tegner rigtig godt og spændende, og der er mange positive historier derude. Nogle af dem kan du læse eller se video om på roskilde.dk/skolereform.