Fortsæt til indhold

Ophængningen gik straks i gang

Partierne kæmper om plakatplaceringer

Arkiv
Peter Friis Autzen

Ikke så snart statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) meddelte, at hun havde indstillet til dronningen, at der blev udskrevet valg, rykkede de første partisoldater ud med valgplakater.
En time efter statsministerens pressemøde kørte Lokalavisen en tur rundt i Fredericias gader og på flere indfaldsveje. Og her sås et par hold fra Socialdemokraterne og Liberal Alliance i gang med at ophænge valgplakater. Endnu manglede plakater fra Venstre, Konservative Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale og Alternativet. i hvert fald på de strækninger, rundturen førte til. Men mon ikke byens lygtepæle bliver plakatfulde inden valgdagen den 18. juni?

Liberal Alliances lokale Frank Wichmanns billede hænger nu blandt andet i lygtepæle ved Vejlevej. Foto: Peter Friis Autzen