Fortsæt til indhold

Tistrups oase blev indviet

I forrige uge kunne Jens Jørgen Fisker, indehaver af Kildelunden A/S i Tistrup, overdrage et nyt smukt areal til Varde Kommune

Arkiv
Kim Schou

Hjørnet af Storegade og Vardevej i Tistrup har fået en forskønnelse. Efter at Kildelunden havde vundet en konkurrence ”Grønne Pletter 2014” og 20.000 kroner gik man i gang med arbejdet.
”Vi har selv haft udgifter for det dobbelte, men jeg nyder hvert et øjeblik jeg ser på området og det har virkelig givet området et løft,” fortæller Jens Jørgen Fisker til Lokalavisen Varde.
"Vi er nødt til at stå sammen i de små byer og her skal der også ske udvikling og et tiltag som dette, kunne vi ikke sige nej til," fortæller han.
Det smukke arbejde kan nu ved selvsyn ses på hjørnet af Storegade og Vardevej.