Entusiaster mødes i Riis
6. juni mødes grillentusiaster fra hele landet i Riis Feriepark
Arkiv
Grillsæsonen er i fuld gang, og det fejrer hundredevis af entusiaster, når de mødes til landets største grillfest, også kendt som Weber Camp, den 6. juni i Riis Feriepark ved Give.
Det er ottende år i træk, at grillentusiaster fra hele landet samles og sætter hygge, underholdning og naturligvis lækker mad i centrum – og igen i år sker det i Riis Feriepark ved Give. Blandt andet kan man opleve det Danske Grill Landshold, Adam Price, Anders Lund Madsen og Søren Gericke.
I løbet af den 6. juni er der arrangeret en stribe grillkurser, hvor deltagerne kan dygtiggøre sig inden for Pizza, Hverdagsmad, Røgning på grill og Vin til grill.
Alle er velkomne til at kigge forbi.