Fortsæt til indhold

Eventyrlig kunst på Varde Bibliotek

Den tidligere Øse-pige Kirsten Fredslund Jæger udstiller nu på Varde Bibliotek

Arkiv
Arkiv

”At male er hele tiden at undre sig, at lægge mærke til og at reflektere – uden at vide hvad det fører til,” siger Kirsten Jæger, som på sin miniudstilling i forhallen på Varde Bibliotek bl.a. viser små bronzer, keramik, humørikoner og malerier – alt sammen indenfor hendes eget, farverige og eventyrlige univers.
Mange af hendes værker er inspireret af indtryk fra hendes rejser til Spanien, Italien, Kina og New York, og hun bruger ofte kul og akryl.
Kirsten har malet siden 1997, og hobbyen har efterhånden udviklet sig til erhverv. Hun har gennem årene taget kurser i bl.a. Bronzestøbning og rakubrænding – samt gået på bl.a. Aarhus Kunstakademi.
Allerede tre år efter i 2000 åbnede Galleri Fredslund i den gamle smedie i Øse ved Varde, og i 2009 flyttede Kirsten og galleriet op på Kildevej i Randers, ligesom hun i 2015 har åbnet en lille butik i Vester Kirkestræde i Randers midtby.
Kirsten har en række udstillinger bag sig, og hendes næste udenlandske udstillinger er i Rotterdam og Lissabon og derefter i New York.
Se mere på www.gallerifredslund.dk