Fortsæt til indhold

Ny kandidat på gammel cykle

Stephan Kleinschmidt førte valgkamp fra Oldtimer-cykel

Arkiv
Arkiv

Den radikale folketingskandidat Stephan Kleinschmidt, der stiller op til Folketinget for første gang, besøgte lørdag Oldtimer Løb i Gråsten med sin Long John kampagnecykel fra 1958.
Kleinschmidt deltog dog ikke i selve løbet, der er forbeholdt motorkøretøjer, men cyklede derimod langs ruten fra Gråsten til Rinkenæs og hilste på de mange mennesker, der havde taget opstilling langs vejkanten.
"Jeg kommer jo selv herfra og ved, hvor hyggelig en begivenhed Oldtimer Løbet er. Og når jeg nu er i valgkamp, synes jeg, det var en oplagt lejlighed til at komme ud og snakke med folk og bidrage med lidt god stemning på ruten."