Stor fotodag for de firbenede og deres ejere
Arkiv
Er din vovse en vaskeægte supermodel? Eller mangler du et godt familiefoto af hunden og ungerne sammen?
Så tag hele familien med i Maxi Zoo Esbjerg lørdag, hvor butikken bliver lavet om til et fotostudie med en professionel fotograf fra kl. 11.00 til 15.00.
I bestemmer selv hvem, der skal posere foran kameraet, og fotodagen afholdes i forbindelse med Maxi Zoo Esbjergs fokus på relationen mellem barn og hund. På fotodagen vil alle børn derfor kunne få et gratis eksemplar af Maxi Zoo's lille højtlæsningsbog, ”Bogen om Max”.