Fortsæt til indhold

Nye modeller kan ses på museet

Arkiv
Arkiv

I forbindelse med søfartsmuseets særudstilling ”Store hænder bygger små skibe”, der tæller over 50 modelskibe, fik museet forleden endnu nogle flotte skibsmodeller foræret til samlingen.
For det første sejlskibet ”ApenraderPaket”, som museets modelbyggerlaug har bygget.
For det andet er det skibene ”Vito”, ”Caroline” og ”Serengeti”, som modelbygger Finn Clemmensen har bygget.
Museets leder Stefanie Robl Matzen glæder sig over, at museets fine søfartssamling udvides med disse fire skibe, som hver især belyser en væsentlig del af regionens maritime historie.
Under udstillingsperioden vil der være lejlighed til at få indblik i modelbyggerlaugets arbejde, som ikke kun kræver teknisk viden og indsigt, men også akkuratesse og stor tålmodighed.