Fortsæt til indhold

Skæv på Lorry

Arkiv
Arkiv

TV-Lorry, som er TV2's regionale station for HT-området, derunder Roskilde, havde torsdag aften en udsendelse med flere folketingskandidater, optaget hos en af de familier i Jyllinge Nordmark, som blev hårdt ramt af stormfloden i december 2013. Men sammensætningen af panelet var meget skævt, for nu at sige det mildt. Socialdemokraternes Mette Gjerskov, der kun bor et par kilometer væk i Gundsømagle, var med. Det var relevant nok, eftersom hun var et af de folketingsmedlemmer, der krævede bedre erstatning, efter at partifællen, erhvervsminister Henrik Sass Larsen havde stået og lovet det, men ikke levede op til det i virkeligheden. Men Venstres lokale folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen, der har gjort mindst lige så meget for stormflodens ofre, var derimod ikke kommet med. I stedet havde Lorry fundet en eller anden SF'er fra Vestsjælland og en DF'er fra Ringsted, og de anede dårligt, hvor de var henne, og hvad det handlede om. I øvrigt er de ikke en gang opstillet indenfor det område, som Lorry dækker. Torben Kristensen, redaktør for Roskilde Avis.