Salg af biblioteksbøger
Frem til lørdag den 13. juni er der salg af kasserede bøger og andre udgåede materialer på bibliotekerne i Skibby og Frederikssund.
På Frederikssund Bibliotek foregår det i voksenbiblioteket på 1. sal, og lørdag også udendørs fra en fortovsplads ud for bibliotekssalonen i Jernbanegade.
Fredag den 12. juni og lørdag den 13. juni er også bogsalg på bibliotekerne i Jægerspris og Slangerup.
Alle dage foregår bogsalget i bibliotekernes betjente åbningstid.
Fredag og lørdag er der et ekstra godt tilbud på alle bibliotekerne: Fyld en pose for 20 kr.
Personalet på bibliotekerne arbejder løbende med at udskille slidte og forældede bøger, samt trimme samlingen så den hele tiden fremtræder indbydende og aktuel.
Derfor må en del titler nødvendigvis kasseres og udgå - og dermed ende sine biblioteksdage ved et bogsalg.