Golfsamarbejde fortsætter i 2017
Golfklubber har besluttet at fastholde den populære Selandia Golf ordning
Selandia Golf (SGS) fortsætter i 2017 med de samme syv deltagende golfklubber, som deltog i ordningen i 2016. Det drejer sig om golfklubberne: Falster, Greve, Harekær, Ishøj, Køge, Sydsjælland og Vallø.
I ordningen kan fuldtids- og hverdagsmedlemmer deltage, og af de syv klubbers knap 7.000 aktive medlemmer var der 494 medlemmer, der deltog i ordningen i 2016. De spillede 4.512 runder eller godt ni runder i gennemsnit pr. deltager, alt sammen for 975 kr. svarende til prisen for tre greenfee billetter. Ordningen er meget populær hos klubbernes medlemmer og er gældende i sæsonen fra 1. april til 31. oktober.
Der kan spilles i alle ugens syv dage bortset fra formiddage i weekends og helligdage. Der er tale om ligeværdige klubber, og banerne ligger geografisk indenfor en rimelig køreafstand med dækning af Syd-, Midt- og Østsjælland og Ishøj. Ordningen giver medlemmerne stor fleksibilitet, der betyder, at de altid kan finde en bane at spille, og herudover er det meget inspirerende golfspillerne at spille flere forskellige baner. dietz