Fotograf med 12-tal
Arkiv
Victor Achen fik 12, da hans svendeprøve som fotograf blev bedømt på fagskolen NEXT i København. Han har været i lære hos PhotoCare på Holbækvej 6. Uddannelsen som tager 4,5 år har været en blanding af skoleophold, rejse og praktisk arbejde. På lærestedet har Victor Achen mest arbejdet med portrætter, men ved den afsluttende svendeprøve viste Victor også sine færdigheder inden for arkitekturfotografering, still life og produktfotografering.