Vred knivstikker fra Brøndby
En 59-årig mand fra Østre Vindingevej slap helskindet fra et besøg af en 20-årig kvinde fra Brøndby, selv om hun forsøgte at stikke ham med en køkkenkniv.
Den 20-årige kom brasende ind i huset kort før midnat. Da den 59-årige ville kontrollere, hvem den uanmeldte gæst var, stak den 20-årige ud efter ham med en medbragt kniv.
Selv om det gik ud over manden, var han ikke målet for den 20-åriges raseri. Det var hans 19-årige datter, der havde været veninde med den 20-årige. Hvorfor de to var blevet så meget uvenner, har politiet ingen oplysninger om.
Den 20-årige kvinde og en 25-årige mand, der tilsyneladende havde kørt hende til stedet, blev anholdt.
Politiets jurister var ved avisens deadline i gang med at vurdere, om den 20-årige skal i grundlovsforhør med henblik på en varetægtsfængsling.
ja-