Fortsæt til indhold

Paul Cunningham springer ud som forfatter

Arkiv
Arkiv

Fra Goa til Sydney. Fra San Francisco til Henne Kirkeby og København hjemme i Danmark, og ikke mindst til a galaxy far far away.

Paul Cunningham inviterer i sin nye bog, instapaulfood ind i et rejseunivers, der er en regulær eksplosion af farver, indtryk og selvfølgelig også maden, som altid er en tro følgesvend, når han udforsker verden.

“Det er en gammel drøm, der bliver realiseret med den her bog, for det er mine helt personlige billeder, som danner grundlaget for den, og jeg er så glad for, at den endelig er en realitet. Det handler om at vise, at vi alle sammen kan være med på rejse- og mad-oplevelser, og næsten alle billeder er taget med en iPhone, ligesom jeg har skrevet opskrifterne på min iPad. Verden ligger lige for vores fødder, og jeg vil vise, hvor lækkert det er, når vi kaster os ud i den,” forklarer Paul Cunningham, der udgiver 'instapaulfood' på det nyetablerede Forlaget Guldager, hvorfra den også sælges.

Bogen sælges desuden via hennekirkebykro.dk, og hos udvalgte butikker som eksempelvis Kunst og Køkkentøj samt Hapa og Meer.