Politi- og dukketrick ved indbrud
Tyvene elsker den søde juletid, hvor mange er travlt beskæftigede med at danse omkring juletræet og hygge med familie og venner.
Tyvene ved, at mange hjem står tomme, og det udnytter de til fulde. Derfor er det med at være på forkant og snyde dem til at tro, at man er hjemme.
Undersøgelser viser, at hver fjerde indbrud kan undgås ved at bruge nabohjælp. For eksempel sørge for, at naboen skovler sne, tømmer postkassen, fylder affald i beholderen, parkerer i indkørslen og den slags.
Roskilde Avis har tidligere skrevet om en kvinde, der både snød naboen og måske tyvene. Idet hun havde placeret en stor dukke i en stol i hjemmet, så det så ud som, om hun sad i køkkenet.
Desværre gjorde det en nabo meget bekymret, da hun undrede sig over, at kvinden havde siddet så længe i samme stilling. Derfor kontaktede hun politiet.
Hvis man tyr til dette trick, er det en god ide at varsko naboen.
Politiets råd
Politiet har også flere råd til at undgå indbrud. Trick, der sandsynligvis får tyvene til at køre forbi boligen uden at stoppe.
Det er altid godt at fjerne eller skjule værdigenstande, der ellers har tendens til at lokke tyven indenfor.
Tyve ynder at arbejde i mørke. Derfor er det en god ide at have lyset tændt både ude og inde. Det får oftest til at køre forbi. Det er også godt at bruge tænd- og slukure til radio og lys, da en snu tyv sandsynligvis ikke lader sig narre, hvis elektronikken er tændt døgnet rundt.
ag@roskildeavis.dk