Praktik står i vejen for rigtige job

Alt for mange arbejdsgivere udnytter aktiveringsordninger til at få gratis arbejdskraft. Og det spænder ben for de arbejdsløse, der leder efter et rigtigt job. Det skal der laves om på, mener Steen Wrist Ørts.
Han er politisk ordfører for socialdemokraterne i Fredericias Byråd. Han sidder i Uddannelses-udvalget, Arbejdsmarkeds- og Integrations-udvalget og er formand for By- og Planudvalget. Han er også gruppeformand hos 3F i Fredericia.
Steen Wrist synes, at især ordningen med virksomhedspraktik er løbet løbsk i en grad, der spænder ben for dannelsen af rigtige job.
Læs også: Minister synes, at virksomhedspraktik er en god ordning
“Det fortrænger ordinært arbejde. Det har altid været et problem. Men problemet er tydeligere nu, hvor 225 timers-reglen er trådt i kraft. Der er virkelig mange, der har brug for de 225 timer. Ellers er de på røven,” siger han.
225 timers reglen betyder, at kontanthjælpen nedsættes eller fjernes, hvis ikke kontanthjælpsmodtageren har arbejdet 225 timer inden for det sidste år -svarende til cirka halvanden måned med fuldtidsarbejde.

Udnyttelse af ledige

Steen Wrist Ørts følger løbende udviklingen i antallet af ledige i virksomhedspraktik.
Tallet svinger men lå i efteråret på cirka 540. Det vil sige, at lokale arbejdsgivere - private og offentlige - råder over cirka 540 sæt hænder, som de ikke skal betale løn for.
Steen Wrist tør ikke sætte tal på, hvor stor en andel af arbejdsgiverne, der misbruger virksomhedspraktikken til blot at skaffe sig gratis arbejdskraft.
“Det tør jeg ikke sige. Der er brodne kar alle steder. Men der skal ikke ret mange til for virkelig at forandre billedet for dem, som mangler et ordinært arbejde,” siger han.
Virksomhedspraktikanternes arbejdsuge svinger i antal timer. Men sammenlagt svarer det til flere hundrede 225 timers-krav. Måske endda over tusind.
Steen Wrist foreslår, at så mange som muligt af virksomhedspraktikkerne omdannes til reelle job, så ledige og de 225 timers-ramte kan få et rigtigt job.
Steen Wrist anerkender, at virksomhedspraktik nogle gange hjælper den ledige tilbage tættere på arbejdsmarkedet.
“De fleste tilskudsordninger er skabt af godt hjerte for at få folk videre i livet. Men nogle arbejdsgivere lader støtteordningerne betale arbejdskraft. Og jeg mener, at kommunen skal stoppe det,” siger Steen Wrist Ørts.

Svært at ændre

Gennem sit politiske virke og arbejde hos 3F har han hørt førstehånds-beretninger om, hvordan arbejdsgivere helt bevidst betragter praktikanterne som gratis arbejdskraft, der kan udføre arbejde, som ellers ville have kostet arbejdsgiveren penge. Og han ser det som kommunens ansvar at lave om på det.
“Men det er svært. Mange steder måles Jobcentrene jo på, hvor mange de aktiverer. På den måde har Jobcentret og arbejdsgiverne en fælles økonomisk interesse i at sende ledige i virksomhedspraktik. Og så er det jo svært at bremse,” siger han.
Steen Wrist Ørts foreslår, at kommunen gennemgår alle praktiksteder og praktikaftaller og lægger de projekter ned, der spilder den lediges tid.
Hvis de pågældende arbejdsgivere så vil have arbejdet udført, må de ansætte en person i et rigtigt job. Eventuelt den samme person, som skulle have været i virksomhedspraktik.
Tilbage skal kun være de aftaler, hvor praktikken reelt øger praktikantens mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For dem er der også en del af, erkender Steen Wrist.
Han mener, at arbejdsmarkedets parter som fagforeninger og brancheforeninger skal inddrages i udvælgelsen.
“Brancherne skal udpege de virksomheder, hvor praktik giver mening og reelle jobmuligheder. Jeg er ikke bange for at bruge virksomhedspraktik, men vi skal lukke hullerne,” siger han.

Misbrug skal anmeldes

Steen Wrist Ørts er frustreret over at se arbejdsgivere - både private og offentlige - udnytte strømmen af gratis arbejdskraft.
Han anser det også for at være konkurrenceforvridende i den forstand, at arbejdsgivere med gratis arbejdskraft har en fordel i forhold til konkurrenter uden. Og han anser det for at være misbrug af offentlige midler.
“Det kan sidestilles med socialt bedrageri. Og der burde være et sted, man kunne anmelde det,” siger han.
På kommunens hjemmeside er der telefonnumre og formularer at udfylde, hvis man for eksempel mistænker naboen for at snyde med boligtilskud og lignende.
“Alle ved, hvem de skal ringe til, hvis de har mistanke om socialt bedrageri. Men ingen ved, hvem de skal ringe til, hvis de har mistanke om, at en arbejdsgiver malker støtteordningerne for gratis arbejdskraft,“ siger Steen Wrist Ørts.