Fortsæt til indhold

Studerende hjælper Nord med emballage-løsning

Kolding-virksomhed får hjælp til nyt, miljøvenligt emballagekoncept

Arkiv
Arkiv

Emballage af sort celluloseplast udvundet af hamp. Menukort på indersiden af et bambusblad med indbygget krydderifrø, som kunden efterfølgende kan plante.

Sådan lyder nogle af de ideer, der skal forbedre kundeoplevelsen og gøre det sunde fastfood-firma NORD Gourmet fra Kolding mere bæredygtig.

30 studerende fra fem forskellige uddannelser på Erhvervsakademi Aarhus hjælper fastfood-firmaet NORD Gourmet med at blive mere bæredygtig.

”Jeg har længe haft et brændende ønske om at skifte vores flamingo-kasser og plastic-emballage ud med en mere miljøvenlig, nedbrydelig, men stadig æstetisk indpakning. Vi har simpelthen ikke tid til at sætte os ned i dagevis og finde ud af det her selv. Derfor er det guld værd, at vi kan få de studerende til at hjælpe os,” siger indehaver AnnetteMøller Therkelsen fra NORD Gourmet, der sælger økologisk, sundt fast food, i en pressemeddelelse.

Sammen med ti andre virksomheder og 400 studerende deltog NORD Gourmet-indehaveren i sidste uge i et innovationsforløb på Erhvervsakademi Aarhus.

“Jeg endte med at få meget kompetente og forskellige bud på en meget smartere emballage end den, vi har i dag,” konkluderer Annette Møller Therkelsen.logy