Går i dybden i julen
Haderslev Dykkerklub kan også komme i julehumør
pra
Julen er traditionernes tid. Og i Haderslev Dykkerklub betyder højtiden at det er tid for det årlige 'Juledyk'.
Juledykket fandt sted 10. december ved Gammelbro Camping. Vandet var blot 5,5 grader, og der var flot fremmøde af 12 snorkeldykker og to flaskedykkere, der skulle finde to julemænd på havets bund. Efterfølgende var der dejlig varm kakao og hjemmebag. En dejlig formiddag i en god klub, forlyder det./pra