Nytårsvandring fra Bindeballe
Arkiv
Naturvejleder Peer Høgsberg har i samråd med Bindeballe Købmandsgaard som noget nyt ændret den traditionelle advents-naturvandring fra Bindeballe Købmandsgård til en Nytårs-naturvandring ud i den smukke Vejle Ådal.
Temaet er landskabet, naturen, men også nostalgisk og historisk tilbageskuende, idet man kommer forbi en gårdtomt, gennem et område udlagt som urørt skov og tager en sang og en Bindeballe Bjesker ved Naturstyrelsens primitive shelters i ”Birkelund”.
Den ikke strabaserende naturvandretur starter søndag 8. januar kl. 13. Turen er dog ikke let at gennemføre med klap- eller barnevogn. Alle er velkomne.