Fortsæt til indhold

Uddannelse i øl breder sig

I 2014 blev det muligt at blive ekspert i øl på Kold College i Odense. Nu har endnu flere søgt ind

Arkiv
Arkiv

Det er blot to år siden, at Fynske Bryggerier og erhvervsskolen Kold College i Odense slog dørene op for en uddannelse som ølsommelier. Den skal blandt andet forbedre bryggeriernes mulighed for at afsætte øl til restaurationerne ved at styrke tjenernes og kokkenes viden om øl.
“Tanken bag ølsommelieruddannelsen har ikke mindst været at give restaurationsbranchen en praksisrettet viden om øl, som matcher den viden, der i forvejen eksisterer om vin. Her kan vi se, at branchen har taget godt imod ølsommerlieruddannelsen. I dag er der eksempelvis restauranter, som både kan præsentere deres gæster for en vin- og ølmenu,” siger Palle Bøgely, underviser på Kold College og en af ophavsmændene til ølsommelieruddannelsen.
Siden uddannelsens start i 2014 har der været en stadig stigende søgning til holdene. Hvor der første år var 15 deltagere med, var antallet allerede året efter steget til 21, og i år regner man med endnu flere øl-kursister på Kold College. Uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark.
dietz