Fortsæt til indhold

Billetterne til SMUK Julekoncert er revet væk

SMUK melder om alt udsolgt til orkesterets traditionsrige julekoncerter i Slesvigske Musikhus

Arkiv
Arkiv

Det er ikke længere muligt at bestille billetter til SMUK Julekoncerter den 21. december. Både koncerten klokken 15 og koncerten klokken 19 er udsolgte, oplyser SMUK.
Orkesteret glæder sig over den store interesse for julekoncerterne, der ikke kun er populære hos publikum. Det forklarer basunist i SMUK Mette Krüger, der også selv glæder sig til koncerterne.
"Julekoncerten er altid rigtig hyggelig, og den er vores måde at ønske alle en rigtig glædelig jul på. Og til koncerten kommer både børn, deres forældre og bedsteforældre og julehygger, mens de sammen snupper en pause fra alle indkøbene og travlheden," siger hun.
Til julekoncerten vil Lars Birkelund Olsen for en stund sin tuba fra sig for i stedet at læse en julehistorie op. Publikum får ligeledes mulighed for at bruge stemmebåndet, for naturligvis skal der synges en julesang eller to.
Det er den amerikanske dirigent Michelle Rakers, der skal lede de to koncerter. Hun er til daglig dirigent i United States Marine Band, men har ved flere lejligheder arbejdet sammen med SMUK.