Fortsæt til indhold

Juleaftensgudstjenester i Vedsted og Over Jerstal

Juleaften den 24. december bliver der hele tre Gudstjenester i Vedsted sogn

Arkiv
Arkiv

Juleaften den 24. december, bliver der hele tre Gudstjenester i Vedsted sogn, oplyser menighedsrådet.
Den første Gudstjeneste er allerede om formiddagen klokken 10.00 – på SKAUS-MINDE i Over Jerstal – der afsluttes med kirkekaffe og hyggeligt samvær.
Så er det lidt for juletravlt om eftermiddagen, til at komme til Jule Gudstjeneste i Vedsted kirke, så kom om formiddagen på Skaus-Minde, lyder rådet.
I Vedsted kirke er der to Gudstjenester om eftermiddagen – så der er mulighed for at næsten alle kan få det til at passe ind i det øvrige program forud for juleaften.
Første gudstjeneste er klokken14.30. Anden Gudstjeneste er klokken 16.00.
“Ved alle tre Gudstjenester hører vi – som traditionen byder – juleevangeliet om Jesu fødsel og synger nogle af vore kendte og populære julesalmer,” lyder det herfra.
Prædikant ved alle tre Gudstjenester er sognepræst Carsten Vigsø – præst i Vedsted Kirke & Sogn gennem de sidste 26 år.

SAMSUNG CAMERA PICTURES