Fortsæt til indhold

Salgschef i HB Køge gør rent bord i Taastrup

Jesper Lenskjold startet 1. december som salgschef i Anders Andersens Rengøring med hovedkvarter i Taastrup

Arkiv
Arkiv

Otte år som HB Køges salgschef har gjort Jesper Lenskjold til et kendt ansigt i brede fodbold- og erhvervskredse i Køge Bugt og Sydvestkyst-området. Nu har han skiftet branche og er blevet salgschef i Anders Andersen's Rengøring, der har hovedsæde i Taastrup, hvor han også var særdeles kendt, før han startede.
1. december var Jesper Lenskjolds første dag i Anders Andersen's Rengøring som en salgschef, der er vant til at begå sig i erhvervsnetværk og i sportskredse.
Samtidig kender han Anders Andersen's Rengøring ud og ind fra tidligere i karrieren, da han var salgskonsulent i vinduespoleringsafdelingen gennem små seks år.

Har glædet sig vildt

”Jeg har glædet mig helt vildt til igen at være en del af Danmarks bedste og mest ærlige rengøringsselskab,” udtaler Jesper Lenskjold i en pressemeddelelse fra Anders Andersen's Rengøring.
Apropos hold har Jesper Lenskjold altid haft fokus på holdets succes, hvilket han har bevist i jobbet som salgs- og marketingchef i 1. divisions fodboldklubben HB Køge. Som event- og sponsoransvarlig har han gennem otte år bidraget til at gennemføre mange events for sponsorer, fans og børn og unge i hele Køge regionen.

Jesper har stadig bolden

I vid udstrækning får han fortsat gavn af sin store viden om og interesse for fodbold. Som salgschef er han nemlig også ansvarlig for Anders Andersens Rengørings sponsorater, herunder aktivering og kommerciel udnyttelse af sponsoraterne, der bl.a. omfatter FCK, AGF og Vejle Boldklub.
Jesper Lenskjolds første store kunde- og fodboldevent i Anders Andersen's Rengøring bliver FCK's Europa League kamp i Parken 23. februar mod bulgarske Ludogorets Razgrad. jesl