Juletravlhed på Koldings boligmarked
Salgstiden på huse er faldet det seneste år, viser nye tal
Koldings boligmarked ser ud til at være kommet i tidlig julestemning.
Fra november 2015 til november 2016 er salgstiden på villaer faldende i Kolding viser en opgørelse baseret på tal fra Boligsiden.dk.
Ejendomsmægler og daglig leder af home-butikken i Adelgade, Poul-Erik Hansen, har bemærket udviklingen, og han er ikke i tvivl om, at det er den stadigt lave rente, som sørger for uddelingen af 'gaver' til boligsælgerne i form af hurtigere boligsalg.
”Et hurtigere salg betyder mindre udgifter, og at boligejerne hurtigere kan komme videre med deres liv og deres boligplaner,” siger Poul-Erik Hansen i en pressemeddelelse.
En afledt effekt af de hurtigere salg er, at afslag i prisen er tillige er faldet i år.
”Der forhandles stadig med køberne om prisen, men generelt får boligsælgerne nu altså lidt flere penge hjem for deres huse end for et år siden,” slår den lokale home-mægler fast.
Poul-Erik Hansen peger også på, at der fortsat er et opsparet boligbehov i mange familier.
”Vi møder stadig mange kunder, som i en lang periode har sat et boligkøb på 'standby', og nu ikke længere kan udskyde et boligskifte; typisk unge mennesker, der skal være forældre,” forklarer Poul-Erik.
logy