Fortsæt til indhold

Cathrine er vild med dans

Arkiv
Arkiv

Cathrine Kronborg Schimler Tøt er 22 år og ny koreograf på 7-kantens Vinterspil Grease, der spiller fra 16. februar 2017 i Musikhuset Esbjerg. Cathrine har danset, siden hun var fire år, hvor hun startede til sportsdans, som senere blev til jazzballet på Berit Borgs Danseskole i Esbjerg.

Hun er opvokset i Hjerting og har gået på Esbjerg Statsskole. Efter gymnasiet valgte hun at flytte til København, hvor hun tog en danseuddannelse samt et år på Københavns film- og teaterskole. I 2012 var hun for første gang koreograf på forestillingen 'Annie' i teaterforeningen HATS, hvor Simon Salskov var instruktør. Til foråret, har hun udover sin dagligdag på Snoghøj Højskole, arbejdet ved siden af med både musicalen Grease, vinterspillet 2017 i 7-kanten og med stykket Ronja Røverdatter i Lyngby.

”Det betyder alt for mig, at 7-kantens vinterspil klarer sig godt. Det er en gruppe engagerede unge mennesker, der bare brænder for det, og jeg er meget heldig med at være en del af det her projekt, siger den unge koreograf.