Julehygge på tværs af alder
Dagplejebørn julehyggede med beboere på plejehjem
Arkiv
Tandsbjerg Plejecenter fik i den forgange uge besøg af en større gruppe dagplejebørn fra gruppen Sønderborg Øst - Brumbasserne til en omgang julehygge.
Julefesten er en fast tradition til stor glæde for børn og ældre.
Der blev julehygget med sange og dans om juletræet og sørme ikke om julemanden også kiggede forbi.
Dagplejerne og plejehjemmet har et tæt forhold. Dagplejebørnene besøger jævnligt plejehjemmet og dets beboere til stor gensidig glæde. Besøgene sker som regel i forbindelse med at dagplejebørnene er samlet i Legestuen Tandsbjerg tæt ved plejehjemmet.