Skrig om hjælp i Himmelev
Arkiv
Natten mellem mandag og tirsdag blev en nabo til en 48-årig kvinde i Himmelev nervøs, efter der var hørt råb om hjælp fra den 48-årige. Hun fortalte at hun var blevet jaget ud af sit hjem af en mand med et skydevåben. Politiet blev tilkaldt. Da politifolkene kom til området fandt de kvinden, men ingen spor af en mand eller skydevåben. Kvindens forklaring til politiet var meget uklar, og politifolkene skønnede at den hjælp hun havde brug for i første omgang kunne klares af psykiatrisk skadestue, som hun blev kørt til.