Vil du med ud i byen i aften?

Jeg har tidligere omtalt min kærlighed til Køge som by og som område. Lad mig lige gå lidt videre ned af den vej.
Jeg er skuespiller. Jeg er turné-skuespiller. Har lige afsluttet en stor turné med forestillingen ”Dirch” og skal snart afsted med mit tredje soloshow. Inden da spillede jeg børneteater i hele landet. Med andre ord: jeg kommer rundt.
Jeg har drukket Dubonét med pinger i forkromede østjyske kulturhuse og spillet revy på en scene af europapaller i Tørrerøvelse. Og tro mig: Køge er en fantastisk by med uanede muligheder - i sammenligning med langt de fleste byer i landet.
Jeg har en enkelt klagesang. En opsang. Et ønske. En ateistisk bøn som også er grunden til, at jeg har engageret mig i fodboldklubben i Køge Nord, som jeg nok skal komme tilbage til:
Vi ser for lidt til hinanden. Det er synd. For os og for forretnings-, café- og restaurantmiljøet i Køge.
Jeg ved godt, at mange nyder at købe en basilikum på Torvet om lørdagen eller nyder en øl i en baggård samme lørdag, hvor en 72-årig hipster med sokker i sandalerne, bøllehat og spegepølse i fuldskægget hiver i trækbasunen, mens ”the saints go marching in”!
Men vi burde altså i hverdagen være bedre til at sige til hinanden: Vil du med ud i byen i aften?
Så uanset om du bor til leje og har råd til en hapsdog på havnen, eller om du er en af de mange køgensere, hvis hus har så megen friværdi, at man burde betragte hver mursten som en guldbarre og møjsommeligt frigøre dem og anbringe dem i en bankboks i Arbejdernes Landsbank – eller hvor man nu finder det sikkert: Uanset hvad, så burde vi være bedre til at samles ude i byen. Jeg savner det brede café- og restaurantudbud, som jeg ser i lignende byer.
Og jeg véd godt, at du elsker, at din zapper og dit kakkelbord venter på dig, når du kommer hjem fra arbejde. Men ingen af de to ting forsvinder, fordi du svigter dem. Det gør caféerne og restauranterne...