Fortsæt til indhold

Donationer til julehjælp

Arkiv
Arkiv

Odd Fellow loge nr. 117 Olaf Rye, Fredericia, har igen samlet ind blandt sine medlemmer med det formål at støtte organisationer som lokalt hjælper værdigt trængende med en julepakke eller tilbyder deltagelse i Det Bruunske Pakhus til et juleaftensarrangement. Indsamlingen foregik 14. november i Odd Fellow bygningen, hvor de ca. 50 logebrødre støttede med 14.000 kroner til det gode formål. Indsamlingsudvalget besluttede derefter, at støtten i år skulle gå til følgende: Frelsens Hær får 4.500 kr. til uddeling af julepakker til ansøgere i samarbejde med Apostolsk Kirke i Fredericia. Kirkens Korshærs varmestue får 5.000 kr. til at Kirkens Korshær holderjulefest for 50-60 personer og Fredericia Frivillighedscenter får 4.500 kr. til at holde julehygge og bespisning af 50-60 personer juleaften i Det Bruunske Pakhus.
Uddelingen af støtten foregik 13. december og donationerne blev overrakt af overmester Bill Petersen og formanden for Indsamlingsudvalget, Bent Jørgensen, på vegne af Loge nr. 117 Olaf Rye.dietz