Fortsæt til indhold

Fokus på farlig skolevej

Astersvej er kommet i søgelyset i Cyklistplan 2017

Arkiv
Arkiv

I et par uger har cyklisterne i Roskilde haft mulighed for at komme med ønsker til en bedre cykelby, og det er der kommet en række forslag og kommentarer ud af.
Blandt dem er der rettet fokus på, at området omkring Astersvej er generet af gennemkørsel af tung trafik, til trods for at dette er forbudt. Astersvej er en skolevej med mange cyklende børn fra bl.a. Østervangsskolen.
Kommentarerne og forslagene er blandt andet indsamlet fra borgere, som har besøgt en udstilling i ByLivsLab i Byens hus på Stændertorvet som er optakt til den nye Cyklistplan 2017.
Cyklisterne har i løbet af udstillingen også gjort opmærksom på problematikken ved parkerede biler og manglende belysning på cykelstier, glat belægning foran Palægården, huller i vejbelægningen og på stier samt meget mere.
På en skinnende hvid Long-John har en postkasse taget imod cyklisternes forslag på, hvad der er vigtigt for, at de vil cykle mere.
Nu bliver alle indkomne forslag gennemlæst af Roskilde Kommune, og de vil blive inddraget i Cyklistplan 2017, når den fremlægges for byrådet.