En julefortælling om Krudtnissen Kalle

Der findes mange gode historier om Fredericia, og John Mortensen kan de fleste af dem. Han er museumsformidler, tilknyttet Skoletjensten ved Museerne i Fredericia. Skoletjenesten har netop kørt to nye forløb, hvor byens historie - og julen - har været i fokus. Omkring 800 børn har haft gavn af de indholdsrige undervisningstilbud. 'Holdkaptajn' på aktiviteten Jul i det gamle krudtmagasin, John Mortensen, havde forleden 15 0.klasse-børn fra Kirstinebjergskolen afd. Bøgeskovvej med i Kastellet.
Turen gik til Krudtmagasinet. Lige inden havde børnene fået en rundvisning og en introduktion af byens historie i Krudttårnet.
En julefortælling om (krudt)nissen Kalle havde netop taget kegler - og på vejen til Krudtmagasinet fik ungerne lige nogle historiske facts om bygningen og soldaterlivet i Kastellet.
“Vi prøver at bygge Fredericias historie ind i fortællingerne. Vigtigst er det, at alle får en god oplevelse,” forklarede John Mortensen, der med kroppen skubbede den tunge dør op til Krudtmagasinet.
“Der lugter gammelt”, lød en bemærkning fra en pige.
På førstesalen blev ungerne præsenteret for magasinets flotte model af volden.
“Dengang var det lidt besværligt at være landmand. Bondegårdene lå jo inde bag voldene, og når dyrene skulle ud på marken skulle de hele denne vej,” fortalte museumsformidleren og udpegede en møjsommelig rute på modellen.
Efter lidt historieundervisning var der heldigvis plads til endnu en historie om Kalle. Ungerne spidsede ører - og avislæserne skal da ikke snydes for historien - i en lidt forkortet udgave.
“Kalle Krudt havde slået sig ned i krudttårnet, hvor han samlede krudt op og lagde det i et lille stykke papir. Når han satte ild til det, sagde det BANG! Det var sjovt. Han elskede jo at lave numre. En dag begyndte han at drille de andre nisser i byen. For eksempel kom en gammel nisse slæbende med et læs hø på nakken. I ved, når man går foroverbøjet, så kan man lige se kanten af numsen. Kalle var så fræk, at han listede en pakke krudt ned i buksekanten på den gamle nisse. BANG, sagde det. Den gamle nisse tabte sit hø, hylede og skreg AV-AV og stak numsen ned i den nærmeste vandpyt. Nisserne blev efterhånden så træt af Kalles drillerier, at de besluttede sig for at give ham en lærestreg. Kalle hadede at blive vasket, så da han en dag besøgte en af gårdene, tog nisserne fat i ham og smed ham i en stort hestetrug. De skurede ham med børster - så grundigt at hans nissehue blev rød. Den var jo ellers sort af krudtstøv. Fra den dag drillede Kalle aldrig de andre nisser.”
I Krudtmagasinet åbnede ungerne en julekalender, dansede om et fint juletræ og blev endnu klogere på Fredericias spændende historie. Og de fik også en nissehistorie mere.
“Jeg kender en, der har set en rigtig nisse. Hun hedder Karen,” lød det fra John Mortensen - og så var en ny fortælling i gang.