Fortsæt til indhold

Et godt bid i gazellen

Arkiv
Arkiv

Som den første i tandteknikkerbranchen har Tandprotetikeren i Algade modtaget hæder i form af en Gazellepris. Pia Senika, klinikchef og medejer, er stolt og taknemlig over den fine pris. - Det var noget af en overraskelse, da vi modtog brev om udmærkelsen fra Børsen, siger klinikchef og medejer Pia Senika. Det er Dagbladet Børsen, som i samarbejde med førende erhvervsvirksomheder og –organisationer står bag udmærkelsen. - Stolthed og taknemmelighed er nok mine mest fremherskende følelser, siger Pia Senika. Jeg er stolt over at stå i spidsen for et team af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, og taknemmelig for den tillid vore kunder og samarbejdende tandlæger viser os.